En Energipolitik for Europa

Hvad er det egentlig EU foretager sig, og er institutionen overhovedet til gavn? Beskæftiger de sig kun med kanel- og lakridsforbud, eller er det blot det vi hører i medierne?
EU kan mere end blot at komme med forslag om lakrids- og kanelforbud – heldigvis. Faktisk har EU en enorm indflydelse, når det kommer til klimaet og de enkelte medlemslande udledning af drivhusgasser.

Påvirker EU Danmarks klimapolitik?

EU-flagDet enkle svar på spørgsmålene er: Ja, i allerhøjeste grad!
Danmark er en EU-stat, og dermed har vi også forpligtet os til at følge EU-lovgivning. Danmark har dog sine fIre forbehold, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Disse fire forbehold vedrører dog ikke EU’s klimapolitik, og Danmark er derfor forpligtet til at følge denne. Den nuværende traktat, Lissabontraktaten, har til at formål ”at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringerne, med én stemme”.

Det er bestemt positivt for miljøet, at EU har valgt at gå ind i klimakampen. EU har beføjelser til at udstede direktiver og forordningerne, som påvirker de enkelte medlemslandes klimapolitik. Hermed har de beføjelse til at påvirke alle medlemsstaterne i en mere klimavenlig retning. Danmark har forpligtet sig til at følge de regler som EU udsteder – og Danmark skal derfor indordne sig de mål EU har for klimaet.

De overordnede klimamål for EU

I marts 2007 blev EU’s stats- og regeringschefer enige om en handlingsplan med navnet ”En Energipolitik for Europa”. Handlingsplanen var gennembrydende, da EU inden da, ikke havde en samlet energistrategi. Det er en fantastisk nyhed for klimaet, som nu får glæde af en samlet handlingsplan på energiområdet, som EU medlemsstaterne har forpligtet sig til at følge. Handlingsplanen har tre overordnede målsætninger, som er øget forsyningssikkerhed, styrket konkurrenceevne og at modvirke de globale klimaforandringer.

Alt dette lyder selvfølgelig rigtig flot, men hvordan vil EU gøre en forskel for klimaet?
Ifølge handlingsplanen, skal målsætningerne nås gennem understående punkter. EU-landene, herunder Danmark, har forpligtet sig til, i fællesskab med de øvrige lande, at:

• Binde sig til at reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser med 20 % inden 2020.
• Nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020
• Indfase 20 % vedvarende energi i EU’s samlede energimiks inden 2020.
• Fremmeenergiteknologiske gennembrud.
• Tale med en røst i forhold til eksterne energileverandør-lande.
• Fremme prioriterede el- og gasinfrastrukturprojekter.
• Opbygge et overvågningscenter for forsyningssikkerhed
• Sikre effektiv adskillelse mellem kommercielle selskaber og kontrollen med energinettene.
• Oprette et agentur for energitilsyns beføjelser i relation til energiselskaberne.
• Styrke de nationale energitilsyns beføjelser i relation til energiselskaberne.
• Sikre bedre integration af EU’s energipolitik i andre politikker, f.eks. handel og landbrug.

Disse målsætninger kommer til, og påvirker allerede alle 27 medlemsstater i EU. Kommissionen kom den 23. januar 2008 frem med et forslag til en Klima- og Energipakke. Der blev skabt enighed om pakken i Det Europæiske Råd i 2008, og pakken blev ligeledes vedtaget af Europa-Parlamentet. Klima- og Energipakken er dermed gældende for alle medlemsstater i EU, og dette har naturligvis en stor effekt på Danmark.

Hvad betyder det for Danmark?

Polluting factoryKlima- og Energipakken har til formål at sikre, at EU i fællesskab når de fælles mål om at reducerer den samlede udledning af drivhusgasser med 20 %, herunder at indfase 20 % vedvarende energi i EU’s energiforbrug, samt at øge andelen af vedvarende energi med 10 % i transportsektoren. Disse mål skal nås inden 2020.

For at nå målene, er der blevet vedtaget et nyt kvotehandelssystem i 2013, som skaber et fælles loft for udledningstilladelser i EU. Derudover er der blevet udviklet en ny teknologi, som kan opsamle og lagre CO2. Dette er medvirkende til, at CO2-udledningen formindskes.

En stor del af Klima- og Energipakken omhandler reduktion af drivhusgasser. Samlet set skal EU mindske sin udledning af drivhusgasser med 20 %. Herunder må virksomhederne pådrage sig det største ansvar. 40 % af den nuværende udledning kommer fra de såkaldte energiintensive virksomheder, og deres udledning er reguleret gennem kvotereguleringssystemet. For de sektorer, som ikke er kvoteomfattet, har EU ladet det være op til de enkelte medlemsstater at bestemme, hvordan disse skal nedsætte deres udledning af drivhusgasser. Hvor meget de enkelte lande hver især skal nedsætte deres udledning med, er bestemt i en byrdefordelingsaftale, som blandt andet er bestemt ud fra de enkelte medlemslandes BNP. Danmark har til opgave at reducerer udledningen af drivhusgasser med 20 % for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Tallet ser anerledes ud fra andre lande.

Sidst, men ikke mindst, har Klima- og Energipakken ligeledes et mål om mindst 20 % vedvarende energi i EU inden 2020. Udbygning af vedvarende energi har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, samt at skabe forsyningssikkerhed. Herunder har alle medlemsstater påtaget sig et ansvar om at forøge udbygningen af vedvarende energi. Danmark er med sit mål på 30 %, blandt de lande, der har forpligtet sig til at løfte den vedvarende energi-andel mest.

The following two tabs change content below.

Sandra Christensen

Sandra er vores faste forfatter her på Klima og Miljø, som skriver størstedelen af vores artikler. Sammen med resten af teamet bag Klima og Miljø prøver Sandra at inspirere dig til en grønnere hverdag.

Nyeste indlæg af Sandra Christensen (se alle)

Udgivet af

Sandra Christensen

Sandra er vores faste forfatter her på Klima og Miljø, som skriver størstedelen af vores artikler. Sammen med resten af teamet bag Klima og Miljø prøver Sandra at inspirere dig til en grønnere hverdag.